Skru ned for tempoet og hold fri

Leonardo er det perfekte sted, hvis du ønsker at mærke langsomheden i din ferie. En dejlig feriebolig bygget i klassisk sten fra området. Boligen ligger med ferieboligen Bionda oven over, med egen indgang og egen have, der har udkig over de bølgende vinmarker ned mod Greve in Chianti. Her på hjørnet af agriturismo Villa Prono er der en solrig græsplæne møbleret med et spisebord, fire stole, fire solstole og en parasol. Et sted til at synke ind i sig selv og ikke mindst nyde et glas rødvin, som er nænsomt modnet i vores vinkælder. Byen Greve in Chianti er kun 2 km fra feriegården.

Indgangsdøren ved haven fører ind i stuen med åbent køkken og spiseplads. Der er også et åbent ildsted. Køkkenet er udstyret med ovn, gaskomfur og et rummeligt køle-/fryseskab. Ved siden af køkkenet står spisebordet med fire stole. Haven ligger ugeneret fra nabohuset ved en større plads, hvor der er mulighed for parkering af jeres bil. Swimmingpoolen ligger kun en kort gåtur fra huset.

En mellemgang fører til to separate soveværelser og et separat badeværelse med brusebad. Til venstre ligger et hyggeligt soveværelse med en dobbeltseng og et garderobeskab. Over for soveværelset findes badeværelset. Lige ud ligger soveværelset med to enkeltsenge i jernmessing, et mindre skrivebord i valnød med en stol og et vintage garderobeskab. Huset er indrettet i traditionel landstil med træbjælker i loftet og gulve i terracotta.

Kort om boligen

Størrelsen på Leonardo er 68 kvm, med to soveværelser, et badeværelse, fuldt udstyret køkken, møbleret have, tæt på swimmingpoolen og egen parkering ved huset.

Services

  • Egen have
  • Møbleret Have
  • Fri adgang til swimmingpool
  • Vaskemaskine og strygejern i fællesrum
  • Fri parkering
  • Concierge service (bestilling af restaurant eller taxi)
  • Dørsalg af egen vin
  • Besøg arrangeres til vinkælder

Udstyr

  • Vintage møbler
  • Det hyggelige, gamle vintapperi
  • Åbent ildsted
  • Bordvifte
  • Tørrestativ
  • Vape plug-in (elektrisk myggedåse)
  • Internet WiFi hotspot ved villa
  • Tilkørselsveje – asfalterede veje i god stand

Afstande

  • Greve in Chianti 2 km
  • Firenze 32 km
  • Siena 55 km
  • Panzano 9 km
  • San Gimignano 51 km
  • Pisa 97 km
  • Rome 277 km