Hver feriebolig er udstyret med frisk sengetøj, håndklæder til badeværelse og viskestykke til køkkenet. I medbringer jeres egne bade badelagener til pool-brug. Når I forlader ferieboligen, skal I blot efterlade sengetøj og håndklæder ved indgangsdøren.

Huset er rengjort ved ankomst og gjort klart til, at I kan slappe af. Køkkenet er fuldt udstyret, så I kan hygge jer med at lave jeres egen mad. Ofte er der i køkkenskabene allerede basale ingredienser som salt, mel, sukker, olie og lignende, og resten kan købes i de lokale butikker. Der er indkøbsmuligheder i Greve in Chianti og i Figline. Et skøn Chianti Classico fra vores egen vinkælder kan købes på stedet.

Ankomst

Check-in tid: 16.00-19.00
Check-out tid: 10.00

Ved jeres ankomst til parkeringsområdet følges grusvejen rundt om villaen. Ring på vores dørklokke, og vi kommer og tager imod jer og giver jer nødvendige oplysninger om ferieboligen.

Kørselsvejledning

Hvis I anvender google map, skal I kun skrive VILLA PRONO i søgefeltet.

Kommer I kørende fra Nord:
Fra nord langs motorvej A1 køres fra ved frakørsel FIRENZE IMPRUNETA (bemærk at Firenze by har fire frakørsler: nord, signa, IMPRUNETA, syd). Når I kommer ind i rundkørslen, skal I køre efter FI-SI (første afkørsel) og videre til Impruneta-Greve in Chianti (første afkørsel). Herfra følges skiltningen til Greve (18 km). Når I kører ind i Greve, skal I ved det tredje lyskryds dreje til venstre: kør nu på Via Figlinese (retning Figline Valdarno – SP16). Efter 2,6 km følges en høj mur som kurver langs vejen mod højre (120m). Hold øje med en grøn port ved enden af muren. Her kører I ind på pladsen og parkere bilen. I er ankommet.

Kommer I kørende fra Syd:
Fra syd langs motorvej A1 køres fra ved frakørsel Figline INCISA. Kør mod Valdarno. Fra Figline følges skiltene til Greve SP16. Følg Via Figlinese, som efter 17 km fører jer til vingården. Hold øje med den grønne port på jeres venstre side FØR en 120m lang stenmur. Her kører I ind på pladsen og parkere bilen. I er ankommet.

Vi anbefaler, at I følger vores anvisninger, da I ellers risikerer at komme til at tage den gamle grusvej fra Greve, og det kan ingen bil holde til!

Lokale Turistafgifter

Greve kommune har pålagt os at opkræve turistafgifter for overnattende gæster uden bopæl i kommunen (imposta di soggiorno). Beløbet er €1,5 per person for gæster over 14 år per nat. Der betales for højst 7 overnatninger. Beløbet afregnes i kontanter ved jeres ankomst.